Om Towoo

Hvad skal vi lave?

Ideen med Towoo er, at give dig svaret på det meget simple spørgsmål: Hvad skal jeg lave? Vi vil være stedet du besøger, når du søger inspiration til ”noget at lave”. Vores opgave er så at erstatte ”noget” med en masse spændende oplevelser, som du finder interessant at tage på – uanset hvem du er, og hvor i Danmark du befinder dig. Vi vil være din guide til gode lokale oplevelser.

“ Kun de bedste – vi udvælger kun de oplevelser som har noget særligt at byde på.“

Der findes rigtig mange fantastiske oplevelser derude, og de kommer i alle former og størrelser; alt fra en hyggelig gåtur i den smukke natur, til en romantisk middag på en god restaurant. Vores mål er at favne dem alle! Dette sikrer dig et bredt udvalg af unikke oplevelser, som kan skabe rammerne for en hyggelig dag med partneren, familien eller vennerne.

Samme person - forskellige oplevelser

Du er den samme person, men der er stor forskel på, hvilke oplevelser du finder interessante, alt efter, hvem du er sammen med. Derfor tager en søgning på Towoo udgangspunkt i, hvem du er sammen med, for på den måde at give dig et bedre søgeresultat. Der kan være stor forskel på de oplevelser du leder efter, når du skal på en tur med familien, og på de oplevelser du leder efter, når du skal ud med vennerne. På Towoo skal du derfor først tage stilling til den gruppe, du skal nyde oplevelsen sammen med: er det med familien, partneren eller en gruppe venner?
Når du har taget stilling, viser vi kun oplevelser der er relevante for den specifikke gruppe – der er ingen grund til, at dig og dine venner skal sidde og se på en lang liste af legepladser og romantiske naturoplevelser.

4 grunde til at du skal bruge towoo + 1 bonus

Towoo er din personlige online guide til oplevelser omkring dig. Vi har gjort os umage for at designe en guide, der nemt og hurtigt viser alt det bedste der sker omkring dig. Foruden et hav af små features, er der fire grunde til, at du skal bruge Towoo:

  1. Se hvad der sker omkring dig
    Vi har samlet de bedste oplevelser, spisesteder, aktiviteter og events.
  2. Kun de bedste
    Vi udvælger kun de oplevelser, som har noget særligt at byde på.
  3. Altid aktuelt
    Vi viser kun de oplevelser, som har åbent på den valgte dag.
  4. Din personlige guide
    Vores søgealgoritme viser de mest interessante oplevelser først.

Bonus: Towoo er en live guide, der konstant opdaterer sig selv og tilpasser sig den aktuelle ugedag og sæson. Hvad der er aktuelt i januar, er måske ikke tilgængeligt i juni. Et godt eksempel herpå er de mange spisesteder på Towoo, som løbende skifter menukortet ud, for at tilpasse sig sæsonens råvarer. På Towoo vil du altid se den aktuelle menu fra det pågældende spisested. Ligeledes vil vi heller ikke foreslå, at du skal tage på kælketur i juni måned.

Hvad kan jeg finde på Towoo?

Ideen med Towoo er, at samle alle typer oplevelser et sted, og skabe en ”one stop shop”, hvor du kan søge inspiration, og få svar på spørgsmålet: ”hvad skal vi lave?”. Vi er din personlige online guide til oplevelser i Danmark. En guide, hvor vi vil vise dig alle de spændende aktiviteter og unikke oplevelser som findes lige uden for dit dørtrin.

På Towoo kan du finde både gratis oplevelser og oplevelser der koster noget; du kan finde alt fra naturoplevelser til events i byen, og alt fra den lille hyggelige landcafé, til den store fem-retters menu på en af de mange gode Michelin-restauranter i Københavns pulserende gader.

Vores 5 mest populære guides

Her kan du se de fem mest besøgte guides på Towoo: